Hver morgen kl. 8.10 mødes alle skolens elever og mange ansatte til morgensamling. Vi siger godmorgen til hinanden og starter dagen med en sang. Om mandagen fortæller skolelederen for eleverne. De andre dage i løbet af ugen er det lærerne, der er på en uge ad gangen. Til sidst på morgensamlingen giver vi beskeder til eleverne, inden vi slutter denne mega hyggelige start på dagen med endnu en sang.
Formålet med morgensamlingen er at lære elever om vores danske sangskat krydret med internationale sange, når det er passende. Har vi gæster fra Tyskland er det sikkert en tysk sang og kommer gæsterne fra England er det en dansk sang suppleret med en engelsk sang. Og fortællingerne er mangfoldige, da lærerne har helt frie hænder til at fortælle om det, de har på hjertet. Man bliver meget klogere på mange ting, når man har været til morgensamling og så bærer vi gerne den gode stemning med ud i klasselokalerne. En skøn start på dagen!