fbpx

SFO > Eftermiddag

Når skoledagen er forbi, starter SFO´en. Her melder børnene deres ankomst på tavlen. I løbet af eftermiddagen er der forskellige aktiviteter, som børnene kan melde sig til og når alle er mødt i SFO´en, samles vi til et børnemøde, hvor alle tilbydes et stykke brød og frugt fra frugtordningen. Imens læser vi en historie, hører et stykke musik eller måske er der et emne, vi gerne vil tale om.

 

Vi arbejder ud fra en 5-ugers plan, hvor børn og forældre kan følge med i de planlagte aktiviteter. Når vi har kreativt værksted, er der fokus på fordybelse og vi har gerne et emne/værksted en uge ad gangen, så der er mulighed for at færdiggøre de projekter, vi starter på. Fra tid til anden vil vores projekter være højtidsbestemt eller præget af emner, der er oppe i tiden. Vi forsøger så vidt muligt at udstille børnenes færdige produkter, så de også føler, at det, de laver, har værdi.

 

Vi er flittige til at bruge de omkringliggende udendørs områder. Vi er ofte på ture til stranden, Voldens Legeplads, eller andre nærliggende områder. Vi laver mad over bål, snitter og bygger huler, og vi har fokus på et sundt udendørsliv.

 

Vi har stor fokus på, at SFO’en skal være fritid for børnene, og derfor har børnene også indflydelse på hvilke aktiviteter der skal fylde på 5 ugers planen. Vi vil rigtig gerne tage højde for at sætte aktiviteter i gang, som, vi ved, børnene synes rigtig godt om – vi er her for at give dem en god og spændende eftermiddag.

  • Telefon SFO

    22 25 03 21